Forside

Søsterloge nr. 56 Clementia

Pilevej 8, 4780 Stege

De fleste på Møn kender Pilevej i Stege. Men det er de færreste, der ved hvad der foregår på Pilevej 8, og i de 194 andre Odd Fellow loger rundt om i Danmark.

 

Odd Fellow bygningen på Pilevej 8, er hjemsted for en søsterloge og en broderloge, og bygningen ejes af disse to loger.

Søsterloge Nr. 56 Clementia blev lørdag den 27 maj 1972 institueret i logebygningen på Hagesvej 6, Stege som ejedes af broderlogen. I 1992 blev søstrene medejere af huset og i år 2000 købte logerne i fællesskab bygningen på Pilevej 8 som nu er base for begge logers virke.

 

Logemøderne afvikles efter en fast dagsorden, der er fælles for landets søster- og broderloger. Møderne vil normalt være afsluttet kl. 23.00

 

Ordenen har to hovedmål:

Et etisk og et humanitært. Det etiske har til sigte at højne og forædle medlemmernes karakter og livssyn. Dette formuleres i Ordenens valgsprog, der udtrykker kravet om at vise

VENSKAB - KÆRLIGHED og SANDHED

i alle livets forhold. Det humanitære mål kommer til udtryk gennem Ordenens donationer blandt andet til vel-gørende formål.

Hvordan bliver jeg Odd Fellow?

 

Kunne du tænke dig at blive en del af denne landsdækkende - og verdensomspændende organisation - er der en speciel fremgangsmåde, som gælder for alle:

Da Odd Fellow Ordenen ikke kan betragtes som en forening, som man blot melder sig ind i, har du brug for en forslagsstiller. Hvis du kender en Odd Fellow søster fra Stege og omegn eller fra en anden by, kan du bede hende være din forslagsstiller, som retter henvendelse til vor loge Nr.56 Clementia, Stege.

 

Kender du ingen Odd Fellows, eller ønsker du direkte kontakt til vor loge, kan du skrive til en af de anførte embedsmænd, som derefter vil tage kontakt til dig for at fortælle mere om Odd Fellow Ordenen og udlevere en oplysningspjece om Ordenen.

 

 

- og hvad betyder det at være medlem af Nr.56 Clementia?

 

Nr.56 Clementia er Odd Fellow Ordenens søsterloge på Møn Nr.56 Clementia afholder loge møder den 2 og 4 onsdag i hver måned fra kl. 19.30-kl.23.00 fra september til maj og møderne foregår i logebygningen, Pilevej 8, 4780 Stege.

 

Odd Fellow Ordenens idégrundlag og mål er beskrevet i en særlig oplysningspjece, som kan udleveres til alle interesserede. Dette idégrundlag arbejdes der efter i alle loger og således også i Nr.56 Clementia. Ordenens hovedformål har et etisk og humanitært sigte. Herigennem tilstræber Ordenen og logerne, at give medlemmerne en etisk livsholdning, som man kan tage med sig ud i hverdagen.

 

Det praktiske arbejde tilrettelægges i møderne og forvaltes i forskellige formåls bestemte udvalg i samspil med logens søstre og ledelse. Her under også det udadvendte humanitære arbejde, som hver enkelt loge selv fastlægger ud fra muligheder og behov.

 

Logen ledes af 5 embedsmænd, der vælges af logens søstre. Det fulde ansvar påhviler logens Overmester. Her udover vælges Undermester, Sekretær, Kasserer og endelig en Skatmester, der er logens øverste regnskabsfører.

 

Årskontingent for medlemskab i Nr.56 Clementia, udgør p.t. kr. 2400,- og det betales kvartalsvis i fire lige store rater. Endvidere betales et gebyr for optagelse og senere for tildeling af Ordenens grader.

 

Hertil kommer betaling for et let traktement ved hvert logemøde.

 

 

Hvordan foregår en loge aften i Nr.56 Clementia?

Logemøderne afholdes 2 og 4 onsdag i hvermåned fra september til maj i logebygningen, Pilevej 8, 4780 Stege.

 

En loge aften starter kl. 19.30 - 23.00 med forretningsmøde i logesalen, ledet af Ordenens Overmester. Mødet har en særlig dagsorden - forretningsordenen - som er ens for alle loger i landet. Denne dagsorden har et etisk indhold af forskellig art. Der kan under mødet være indlæg af egne ordenssøskende og af ordenssøskende fra andre loger. Desuden inviteres af og til foredragsholdere fra forskellige samfundsgrene til belysning af emner indenfor Ordenens idégrundlag og formål.

 

Mødet i loge salen er præget af ro og højtidelighed, idet en sådan form underbygger vort formål. Nogle gange i sæsonens løb får vi besøg af en anden søsterloge fra en anden by og vi aflægger også besøg i søsterloger i nabobyerne. Dette er med-virkende til at udvide vor horisont og knytte tætte bånd til vore medsøstre på tværs af kommune grænser.

 

Efter afslutning af forretningsmødet i loge salen, samles søstrene i selskabeligt samvær i selskabslokalerne under ledelse af logens Undermester. Her gælder også en dagsorden - dog af mere fri karakter. Ved hvert møde serveres et let traktement, som søstrene selv betaler. Der synges nogle sange, idet sang og musik er en vigtig del af enhver loge aften - og der holdes taler ved festlige lejligheder. Indimellem kan der være foredrag, indlæg eller underholdning af forskellig art, enten ved ordenssøskende eller ved inviterede gæster. Den selskabelige del af en loge aften er lige så vigtig som mødet i loge salen, da det er her søstrene lærer hinanden at kende. Det er her kimen til gode venskaber bliver lagt.

 

Til et loge møde er alle søstre ensartede påklædt. Til almindeligt loge møde er påklædningen - Kort sort kjole og sorte sko.

Ved indvielse, grad tildelinger og andre højtidelige loge begivenheder er påklædningen - lang sort kjole og sorte sko.